Landstrænernes VM-trupper er langt om længe bekræftet og indsendt til FIFA, og nogle af de bedste spillere i verden på deres positioner klarede ikke cuttet. Nu er det derfor blevet tid til at tage jer gennem vores VM-optakt, der inkluderer en kort analyse af hvert deltagerland, hvilke spillere du skal holde øje med og en uforpligtende forudsigelse af, hvem der klarer sig videre fra gruppespillet.

Fortsættes nedenfor.

RUSLAND

Det er nye tider i Rusland sammenlignet med den søde periode, hvor landet lancerede sit bud på at afholde VM i fodbold for første gang i historien. På daværende tidspunkt var russerne helt oppe at flyve efter at have nået semifinalerne ved EM 2008, men nu har piben en skeptisk lyd. Rusland går ind til VM på hjemmebane som det (ifølge FIFA's tvivlsomme verdensrangliste) dårligste hold af de 32 deltagere efter at have misset at gå videre fra et gruppespil i en større turnering siden dengang i 2008.

Selv om russerne ikke klarede sig ud af gruppen i sidste års version af verdens mindst præstigefyldte landsholdsturnering (Confederations Cup), er det stadig usikkert, hvad de store brød fra Østeuropa egentlig kan præstere på den mest fornemme scene af dem alle, da holdet ikke har spillet en kamp af reel betydning siden EM 2016. Kigger man ned på holdkortet over de 23 udvalgte russere, er det mest spændende - udover det dejligt traditionelle russiske navn Mario Fernandes - træner Cherchesovs midtbane. Især Aleksandr Golovin spås en lys fremtid, mens flere læsere kender til playmaker Alan Dzagoev, der, når han er på sit bedste, kan drive gæk med mange tunge forsvarsspillere. Apropos tunge forsvarsspillere kan Rusland ikke prale af at stille med de mest stabile stoppere, hvorfor Cherchesov i 11. time hentede bundrutinerede Sergei Ignashevich på beskedne 38 år ind fra højre. Desuden har målmand Igor Akinfeev tendens til at droppe fælt i de store kampe, så foruden hjemmebanefordelen, midtbanetalenterne og en upåklagelig lodtrækning i Moskva tilbage i December 2017 er der ingen grund til at have den store fidus til værterne på længere sigt ved årets VM-slutrunde.

SAUDI ARABIEN

Saudiernes forberedelse til VM i Rusland har været langt fra det optimale. Først fyrede man Bert van Marwijk, efter han formåede at sikre Saudi Arabien landets femte VM-deltagelse - og den første i 12 år - fordi han ikke havde lyst til at flytte til Mellemøsten. Herefter ansatte man Edgardo Bauza kun for at fyre ham med kun fem venskabskampe på samvittigheden og med ni dage til VM-lodtrækningen.

I stedet valgte Saudi Arabien at gå med Juan Antonio Pizzi, der har vundet Copa America med Chile, men ikke formåede at kvalificere det sydamerikanske storhold til VM i Rusland. Pizzi vil helt sikkert gå efter at matche Saudi Arabiens bedste resultat nogensinde i VM-sammenhæng, da holdet kæmpede sig videre fra gruppen i 1994 og blev slået ud af Sverige. Det virker dog som en halvumulig opgave, især med den korte forberedelsestid taget i betragtning, og det faktum, at "De Grønne Falke" kun råder over tre spillere, der spillere for klubber udenfor Saudi Arabien (alle på lejeaftale til spanske klubber i noget, der ligner et mediestunt). Det spinkle håb for avancement hviler i, at Saudi Arabien er havnet i det, man - vidst nok uden at fornærme nogen - kan kalde for VM's svageste gruppe. Men gem hellere lommepengene til et andet væddemål.

EGYPTEN

Der gik et chok af dimensioner gennem hele Egypten, fra Cairo gennem All Inclusive-hotellerne til pyramiderne, da Mohamed Salah var nødsaget til at forlade banen i årets Champions League-finale. Ikke nok med, at den egyptiske troldmand gennem sæsonen har båret Liverpool i både Champions League og Premier League, han har også det meste af æren for Egyptens comeback til VM efter 28 års tørke og hjertesorger. Status for Salah er i skrivende stund, at han er blevet udtaget til egypternes endelige trup, men kun lægerne og Salah selv ved, hvor slemt det står til, og om han bliver spilleklar til kamp mod Uruguay den 15. juni.

Nok har "The Pharaohs" ikke deltaget ved en VM-slutrunde siden 1990, men det betyder ikke, at de har været begravet i fodboldmæssig forstand i Afrika. Fra 2012 - 2015 dominerede egypterne African Cup of Nations, og nu er de klar til at vise sig frem for hele verden. Og tro det eller ej, holdet handler ikke kun om Salah. Ligesom andre nordafrikanske fodboldnationer ligger Egyptens styrke i det defensive og en alt i alt stærk struktur i kæderne, hvorefter næste skridt for Hector Cupers mandskab er et giftigt kontrastød. Bliv ikke overrasket, hvis Egypten klarer sig videre fra Gruppe A, selv om det er svært at se, hvorfra den offensive kreativitet skal komme, hvis guldfuglen Mo Salah ikke rammer sit topniveau. En anden ting, der skal nævnes her i sidste sætning, er, at holdets anfører, den legendariske 45-årige målmand Essam El-Hadary, kan blive VM-historiens ældste spiller, hvis han kommer på banen.

URUGUAY

Mægtige Brasilien var det eneste hold, der sluttede med flere point end Uruguay i den Sydamerikanske kvalifikation til VM. Det siger bare lidt om Uruguays styrke, og med stjerner som Luis Suarez, Edinson Cavani og Diego Codin, der alle er i deres bedste år, virker det som sidste chance, hvis "La Celeste" skal gentage eller toppe succesen fra 2010. Årets udgave af Uruguay skal dog ikke sammenlignes for meget med de tidligere hold, da træner Oscar Tabarez' nuværende mandskab spiller langt mere seværdigt fodbold, end der er blevet gjort de seneste mange år.

Fremtiden ser da også lys ud for de lyseblå sydamerikanere med kommende midtbanestjerner i Nahitan Nandez, Lucas Torreira og især Juventus' Rodrigo Bentancur samt Atletico Madrids forsvarsklippe Jose Gimenez, der alle står klar til at give en hånd i Rusland. På papiret er det svært at se, hvordan Uruguay skal kunne kvaje sig i en gruppe, hvor de vil være favoritter i alle opgør, og med det rette mix af erfarne stjerner og unge, sultne talenter kan det endda snildt blive til en kvartfinale eller måske mere, hvis heldet tilsmiler dem.

De går videre fra Gruppe A:

Uruguay tager førstepladsen, mens russerne med publikum i ryggen snupper andenpladsen foran Salah og Egypten. Saudi Arabien bliver sidst.

PORTUGAL

Hvis Cristiano Ronaldo vil nå at tilføje VM-titlen til sit CV, ser tiden efterhånden ud til at være inde. Selv om Portugal triumferede ved EM 2016 med CR7 i en trænerrolle i størstedelen af finalen, blev portugiserne med rette kritiseret af mange for deres spillestil gennem turneringen. Portugal viste i kvalifikationen til VM i Rusland stor stabilitet, da holdet kun tabte første gruppekamp til Schweiz tilbage i september 2016. Siden kvalifikationen har Portugal dog savnet netop denne stabilitet, da resultaterne i 2018 indtil videre siger to krydser mod Belgien og Tunesien, en overtidssejr over Egypten og en syngende 3-0-lussing af Holland.

Der er ingen tvivl om, at Portugals femdobbelte Ballon d'Or-vinder skal have sit livs sommer, hvis holdet skal stryge til tops i Rusland. Men selv om Ronaldo spiller en enorm rolle, har træner Fernando Santos et stort udvalg af kvalitetsspillere, der kan tage ansvar. Manchester Citys Bernado Silva skal svinge taktstokken i Portugals angreb og lirke Irans og Marokkos betondefensiv op, mens iskolde Pepe skal holde styr på forsvarstropperne, især i første kamp mod de sprudlende spaniere. Hold øje med det unge stjerneskud på kanten, Goncalo Guedes, og hold igen med at undervurdere André Silva, selv om han langt fra imponerede i sin første Serie A-sæson. Og I husker vel også alle sammen, hvad der skete sidste gang, Portugal var undervurderet i en stor turnering, ikke?

SPANIEN

España er tilbage for fuld styrke. Trænerskiftet fra Vicente del Bosque til tidligere målmand Julen Lopetegui har genoplivet et spansk landshold, der var på vej mod afgrunden efter ikke at kunne forsvare VM- og EM-titlerne i henholdsvis 2014 og 2016. Spaniens VM-trup er proppet med midtbanespillere i høj, høj klasse: Isco, Iniesta, Busquets, Thiago - og listen fortsætter. Oveni det står 2017/18-sæsonens bedste målmand mellem stængerne, mens de to bedste venner Sergio Ramos og Gerard Pique styrer forsvaret, og dermed ligner spaniernes eneste potentielle usikkerhed angrebspladsen.

Diego Costa, Iago Aspas og Rodrigo blev alle valgt som del af Spaniens trup til fordel for Chelsea-angriber Alvaro Morata, og selv om de tre angribere har vist god form og giver forskellige aspekter til Lopeteguis angrebsspil, lurer Costas fiasko til VM 2014 stadig i baggrunden. "La Roja" må længes efter dagene, hvor man vidste sig sikker på angribere som Fernando Torres og David Villa, der præsterede hver eneste gang. Det virker dog ikke sådan, hvis man tager et kig på Spaniens VM-kvalifikation, hvor holdet gik ubesejret igennem en gruppe med Italien, eller de seneste testkampe, der blandt andet bød på en 6-1 nedslagtning af Argentina. Hold desuden øje med stjernefrøet Marco Asensio, der banker på for at bryde igennem på landsholdsscenen. Lopeteguis Spanien ligner holdet, modstanderne skal frygte til VM 2018.

MAROKKO

20 år er gået, siden Marokko sidst deltog til ved en VM-slutrunde. Tilbage i 1998 klarede holdet sig ikke videre fra gruppespillet på trods af at have skrabet hele fire point sammen. Nu er den nordafrikanske nation tilbage på VM-kortet, og selv om de er havnet i en hård gruppe, skal det solide mandskab ikke undervurderes. Træner Herve Renards Marokko indeholder nemlig flere spændende navne med europæisk fodboldopdragelse såsom Ajax' unge midtbanemand Hakim Ziyech og holdets 10'er Younes Belhanda.

Foruden de unge kometer ligger Marokkos styrke uden tvivl i jerndefensiven. Renard er kommet med disciplin og har bygget sin spillestil op omkring solidt forsvarsspil og et lynhurtigt angrebstempo, og Marokko tog stilen til sig og kvalificerede sig uden at indkassere ét enkelt mål i deres seks kampe. Spanien, Portugal og især Iran kommer til at kæmpe en vis del ud af bukserne for at bryde igennem Marokkanernes forsvarskæde, og det øjner Ziyech og Co. at udnytte med giftige kontraangreb.

IRAN

Fra ét hold med en brølstærk defensiv til et andet. Næstefter værtsnation Rusland og stormagt Brasilien var Iran det første hold til at booke billet til årets VM-slutrunde. Iranerne gik ubesejret og nærmest legende let gennem de 18 kvalifikationskampe over to forskellige runder. Helt indtil den sidste kval-runde holdt Iran rent bur i ni kampe i streg, men sluttede dog med 2-2-kamp mod Syrien - en kamp, der betød alt for syrernes chancer og intet for Irans.

Verdensmesterskabet i Rusland bliver Irans femte VM-slutrunde, og selv efter 2014s sejrsløse oplevelse - og det faktum, at iranerne aldrig er gået videre fra gruppespillet - har træner Carlos Queiroz blik efter ottendedelsfinalerne og da også fastslået, at Iran "ikke tager til Rusland som turister." Og der er faktisk noget, der siger os, at han kan have ret, selv om bookmakerne ikke spår iranerne store chancer. Forsvaret er Irans helt store force, men hold også et vågent øje med Rubin Kazan-angriberen Sardar Azmoun og Æresdivision-topscoreren Alireza Jahanbakhsh.

De går videre fra Gruppe B:

Spanien på førstepladsen, mens Portugal bliver nr. 2. Forvent hård kamp fra både Iran og Marokko i kampen om andenpladsen.

FRANKRIG

Med superstjerner som Antoine Griezmann, Kylian Mbappé og Paul Pogba lover det godt for et ungt (2. yngeste VM-hold sammen England, kun efter Nigeria) og pulserende Les Bleus, der ligner et af de mest iøjnefaldende hold ved sommerens slutrunde. Didier Deschamps drenge havde ikke brede nok skuldre til at klare presset i EM-finalen mod Portugal i 2016, og i år skal holdet virkelig klikke, hvis det skal blive til samme succes som i 1998. Talentet er der uden tvivl, men mindsettet og stabilitet er også nødvendigt.

Trods nederlag til Sverige og to pinagtige uafgjorte mod miniputnationerne Hviderusland og Luxembourg kvalificerede Frankrig sig forholdsvis komfortabel som etter i en gruppe, hvor Holland trak sorteper. Nu skal franskmændene igen forberede sig på at håndtere favoritrollen mod Australien, Peru og Danmark, ligesom de gjorde i 2014's gruppespil. Og Frankrig har brug for en stærk start. Det er nemlig set både i 2002 og 2010, at et fransk mandskab med verdensklassespillere ikke kunne leve op til favoritværdigheden efter at have skuffet i første gruppekamp.

AUSTRALIEN

Fire VM-slutrunder i træk kan Australien prale af at have deltaget i. Det ser dog også ud til at være det eneste, der kan glæde de australske fodboldfans op til VM i Rusland. "Socceroos" havde en lang og udmattende vej til VM 2018, især med rejsetiderne taget i betragtning, der bød på hele 22 kampe, inklusiv play-off-opgør mod Syrien og Honduras. Dermed var Australien det næstsidste land til at kvalificere sig til slutrunden.

En uges tid efter kvalifikationen blev sikret, smuttede Ange Postecoglou fra den australske trænerpost, og i stedet hentede man manden ind, der havde hjulpet Saudi Arabien med at kvalificere sig, nemlig rutinerede Bert van Marwijk, som hentede sluttede på andenpladsen ved VM 2010 med Holland. Og det er nok også netop hollænderen, der sammen med midtbaneprofiler Mile Jedinak og Aaron Mooy er holdets største håb, selv om det store mediefokus naturligvis ligger på det 37-årige ikon Tim Cahill. Van Marwijk og Co. står dog over for en hård test, og hvis Australien går videre fra gruppespillet, vil det være en af VMs største overraskelser.

PERU

36 år. Vi har savnet Peru, og peruvianerne har uden tvivl savnet VM-slutrunden. Men nu er de tilbage. Chile, Ecuador og endda Paraguay var tippet til at tage Sydamerikas sidste plads ved VM, men i sidste ende tog Peru (blandt andet takket være en skrivebordssejr) play-off-pladsen. Ironisk set skal Perus befolkning takke den argentinske træner Ricardo Gareca, som tilbage i 1985 gjorde det onde ved Peru i den sydamerikanske kval til VM 1986. Han er nemlig manden, der siden 2015 har formet et langt mere organiseret mandskab, som blot indkasserede syv mål i otte kampe i 2017, og som gjorde Peru til det - ifølge FIFA's diskutable rangliste - 11. bedste landshold i verden...

Hvis peruvianerne respekterer Gareca, så er de teenageforelskede i goalgetter Paolo Guerrero. Den 34-årige anfører, som nettede fem gange i kvalifikationen, er en folkehelt i Peru, og det er svært at forestille sig, hvor begejstret Perus fodboldfans blev, da det for nyligt blev bekræftet, at Guerreros kokaindom blev omstødt. VM-tilskuere og især os danskere skal også holde øje med tidligere Schalke-stjerne og nu halvafdankede Lokomotiv Moskva-profil Jefferson Farfan, AaBs svingende kant Edison Flores og playmaker Christian Cueva i sydamerikanernes offensiv. Glem ikke, at disse middelmådige klubspillere, præsterer som fortryllet, så snart den hvide trøje med den røde diagonale stribe trækkes over hovedet.

DANMARK

Seks års slutrundetørke er forbi for Landsholdet, siden "vi" danskere deltog ved EM 2012 i Polen og Ukraine. Danmark er nu ubesejret siden de to nederlag mod Polen og Montenegro tilbage i Oktober 2016. Det er især et solidt forsvar toppet med en klassekeeper i Kasper Schmeichel, der har gjort Danish Dynamite tunge at danse med.

Kigger vi på, hvad der bekymrer os på Unisport-kontoret mest, er det danskernes manglende evne til score i 2018. Kun et enkelt mål er det blevet til mod Panama, Chile og Sverige - og den kasse kom fra Pione Sisto, der er manden, vi skal regne med, hvis Christian Eriksen bliver pakket ind af modstanderne. For det er netop Eriksens niveau, Danmark står og falder på. En sprudlende Kong Christian vil give Landsholdet styrke, hvor avancement fra en ottendedelsfinale ikke ser umulig ud, mens en tam Eriksen kan betyde tidligt exit. Samtidig kun vi ikke undgå panderynkerne ved udtagelsen af William Kvist og den triste skade til Andreas Bjelland, der har været guld værd for Landsholdet i kvalen. Vi har dog en lille fidus til Kasper Dolberg, der med sin eksemplariske attitude er fremtidens mand, et friskt pust og en fin erstatning for hele Danmarks Lord Bendtner.

De går videre fra Gruppe C:

På med klaphatten. Danmark klarer sig akkurat videre sammen med Frankrig, der bliver nr. 1. Men husk nu at holde øje med Peru.

ARGENTINA

19 mål i 18 kvalifikationskampe er alt, hvad et argentinsk mandskab med en af historiens bedste fodboldspillere kan prale af. Det er samme antal som Venezuela, der blevet sidst i CONMEBOL-kvalen. Selv om VM 2014s sølvvindere (eller guldtabere) knap og nap klarede sig til slutrunden i Rusland, må et hold med Lionel Messi aldrig undervurderes, da han som i den afgørende kvalifikationskamp mod Ecuador så let som ingenting kan afgøre løjerne på egen hånd. Træner Jorge Sampaoli må dog bide sine negle helt ned med tanken om, at han ikke kan få stjerner som Sergio Aguero, Gonzalo Higuain og Paulo Dybala til at præstere på det der ligner deres tårnhøje klubniveau for "La Celeste y blanca".

Udover den lille tryllekunstner med det store 10-tal på ryggen har Sampaoli også en anden ting at glæde sig over frem mod sommerens store eksamen. Argentina var nemlig det land, der efter Brasilien lukkede færrest mål ind i den sydamerikanske kvalifikation - hvilket egentlig virker underligt, når man kigger ned på et holdkortet, hvor en svingende Nicolas Otamendi og en Javier Mascherano langt over sidste salgsdato er de største profiler i defensiven. Som allerede nævnt betyder Cristiano Ronaldo alverden for Portugal, mens Christian Eriksen er afgørende for Danmarks resultater, men alligevel er det sikkert at sige, at trods de mange stærke argentinske offensive kort, handler holdet om Messi, og kun Messi. Argentina er et af VMs største spørgsmåltegn, og det vil hverken være en overraskelse, hvis de ryger ud af gruppespillet, eller hvis de endnu en gang står i en finale, selv om sidste scenarie virker vildt med Willy Caballero på kassen...

ISLAND

Med et befolkningstal på sølle 330.000 er Island det mindste land nogensinde til at deltage ved en VM-slutrunde. I Moskva alene bor der mere end 40 gange flere indbyggere, men det er Islands krigere ligeglade med. Islands præstationer ved EM 2016 og især knockout-sejren over England på en mindeværdig aften i Nice viste talent, vilje og karisma hos vores nordiske brødre.

Når de fleste troede, at sidste side i det islandske eventyr var blevet læst, overraskede Island nok engang ved at tage førstepladsen i deres kvalifikationsgruppe foran Kroatien og Ukraine. Det er måske for optimistisk at forvente endnu mere succes i Rusland denne sommer, men med Islands fighterånd, passionerede fans og deres "thunderclap", kan man ikke udelukke noget som helst. Den største bekymring pt. for Island er dirigenten Gylfi Sigurdssons form, da han først lige er kommet tilbage efter en skade. Hvis islændingenes største profil ikke er i form, bliver det mere end svært at klare sig videre fra en af VMs hårdeste grupper.

KROATIEN

Det er nu 20 år siden, Davor Suker, Zvonimir Boban, Robert Prosinecki og resten af Kroatiens landshold overraskede hele verden og tog bronzemedaljerne ved VM i Frankrig. Det gik dog VM-mæssigt hurtigt ned ad bakke for kroaterne, og ikke siden VM 1998 har man præsteret at klare sig videre fra gruppespillet til trods for at have deltaget ved fire af i alt fem slutrunder. I Kroatien forventes det alligevel, at 2018 bliver året, hvor forbandelse bliver ophævet, og trods en mindre heldig lodtrækning står træner Zlatko Dalic og Co. med gode kort på hånden.

På trods af at råde over en generation af klassespillere, alle i stand til at gøre en forskel, skulle Kroatien gennem play-off for at kvalificere sig til VM 2018. Anført af playmaker Luka Modric side om side med Iiga-rival Ivan Rakitic og med Mario Mandzukic og Ivan Perisic længere fremme er kroaterne på papiret et mandskab, der er svære at bide skeer med. Holdets profiler har et skyhøjt topniveau på klubplan, og det skal afspejles på landsholdet til sommerens store turnering. Bliver det det, ligesom i Dalics overbevisende første kampe i spidsen i play-off-kvalen mod grækerne, kan Kroatien potentielt toppe gruppen. Juventus’ Marko Pjaca og Real Madrids Mateo Kovacic står desuden klar i kulissen og kan begge få deres helt store internationale gennembrud i Rusland.

NIGERIA

Det første land til at kvalificere sig til VM 2018 fra Afrika var Nigeria. Og ”Super Eagles” fløj bogstaveligt talt gennem kvalen, selv om man var havnet i gruppe med de nuværende afrikanske mestre Cameroun, de tidligere mestre Zambia og Algeriet, der imponerede alt og alle ved VM i Brasilien. En 4-0-opvisning mod Cameroun understregede, at Nigeria kan være en stor mundfuld for mange. Det fandt Argentina blandt andre ud af i 2017, da nigerianerne slog dem 4-2 efter at have været nede 0-2.

Nigeria har et godt mix af styrke og fart, hvilket illustreres bedst ved John Obi Mikel og en af Premier Leagues mest boldvindende slidere i Wilfred Ndidi på midten, mens de hurtige flankerer oppe foran i Alex Iwobi, Kelechi Iheanacho og Victor Moses, der har en langt mere offensiv rolle end i Chelsea. Superørnenes største svaghed er uden tvivl at finde i forsvaret og især på målmandsposten, da Vincent Enyeama ikke i truppen til VM i Rusland. De defensive skavanker kan gå hen at blive dyre for holdet med VMs mest populære trøje, der i øvrigt også har den yngste trup ved slutrunden med en gennemsnitsalder på 25,9 år.

BRASILIEN

Som det første hold til at kvalificere sig til VM i Rusland udover værterne, havde Brasilien flere mindeværdige sejre på vejen, herunder en 3-0-afklapsning af de argentinske ærkerivaler på samme Mineirao-stadion, som 1-7-ydmygelse mod Tyskland fandt sted i 2014. Det krævede dog en ansættelse af Tite i september 2016 for at genoplive brasilianerne. Under hans regi handler "Seleção" nu om organisation og flair, og kun Argentina har i en venskabskamp formået at besejre Tites brassere. I VM-kvalen var Brasilien både det højst scorende og det mindst indkasserende mandskab.

Og nu til manden, som alle brasilianeres øjne hviler på: Neymar Jr. Trods en skade, der har holdt den vævre superstjerne ude siden februar, brillerede han i den ene halvlegs spilletid, det blev til, for nyligt mod Kroatien. Som om ingenting var sket. En solid pause fra de udmattende forårskampe ser ud til at komme ud til NJRs og Brasiliens fordel. Hvis Neymar rammer sit topniveau i Rusland, kan sambanationen snildt gå hele vejen. En mulig svaghed for Brasilien ligner højre back, hvor Danilo ser ud til at skulle spille i stedet for en skadet Dani Alves. Men husk nu, at der er også er nogle gutter kaldet Marcelo, Countinho, Gabriel Jesus og Thiago Silva i truppen. Stakkels Gruppe E.

SCHWEIZ

Ni sejre og et enkelt nederlag var ikke nok for Schweiz til at spille sig direkte til VM i Rusland. Alpelandet måtte ud i to nervepirrende play-off-kampe mod hårdtkæmpende Nordirland, der fik stjålet VM-drømmen ved et ikke eksisterende straffespark, Ricardo Rodriguez udnyttede til schweizernes fordel. Nu er det så tid til, at Schweiz endelig skal vinde en VM-knockoutkamp, hvilket de ikke har formået siden 1954.

Måske er 2018 året for Schweiz, der er et velbalanceret mandskab med en stamme af spillere fra 2009s u-17-verdensmestre og masser af slutrundeerfaring, der dog har længdes efter en midterforsvarer på højt niveau og en pålidelig målscorer. I Basels Manuel Akanji har træner Vladimir Petkovic måske fundet dén forsvarsspiller, mens Breel Embolo sigter efter at få sit internationale gennembrud i front. Hold øje med velkendte Xherdan Shaqiri, og undervurder ikke værdier af Valon Behrami, der spiller sit fjerde VM i træk i en ansvarstagende rolle og samtidig taler alle af Schweiz' tre mest udbredte sprog.

COSTA RICA

VM 2014s største overraskelse. Det lille land fra Mellemamerika nåede til kvartfinalerne i Brasilien - efter at have sendt både Italien og England hjem i gruppespillet - og tabte kun i straffesparkskonkurrence til Holland. Profiler som Keylor Navas, Bryan Ruiz, Celso Borges og Joel Campbell spillede alle store roller i Costa Ricas succes. Og nu, fire år senere, er det selvsamme kvartet samt forsvarsduoen Giancarlo Gonzalez og Oscar Duarte, costaricanernes resultater afhænger af.

Årets slutrunden i Rusland bliver Costa Ricas femte VM-optræden - imponerende for et land med under fem millioner indbyggere. "La Tricolor" kvalificerede sig til VM 2018 efter suveræne Mexico, og trods en 0-5-snitter mod Spanien i november 2017 formåede holdet for nyligt komfortabelt at besejre Nordirland med 3-0 og vise fin VM-form. Det lyder lidt underligt at sige, at et hold kan overraske to VM-slutrunder i træk, men det er netop tilfældet med Costa Rica, der ikke spås mange chancer af bookmakerne. Bliv dog ikke overrasket, hvis de overrasker gruppens to europæiske mandskaber og kæmper sig videre.

SERBIEN

Ligesom Danmark, er det otte år siden, Serbien sidst deltog ved VM. Tilbage i 2010 stod serberne i en fordelagtig position inden sidste gruppekamp - bl.a. efter en imponerende sejr over Tyskland - og holdet skulle bare bruge en uafgjort mod Australien for at spille sig videre. Serberne kunne dog ikke holde hovedet koldt, og slutresultatet blev 2-1 til australierne, hvilket, krydret med nogle røde kort på afgørende tidspunkter, egentlig opsummerer Serbiens historiske problemer.

I 2018 er det endelig tid til at indfri potentialet, og der er også løbet en del vand under broen siden 2010 på et serbisk mandskab, der nu består af et mix mellem talentfulde young guns fra midtbanen og frem og et bundrutineret forsvar med blandt andre Branislav Ivanovic og Aleksandar Kolarov. Dusan Tadic fra Southampton og Aleksandar Mitrovic, der har temperament til at starte et slagsmål, selv om han er den eneste mand i rummet, skal stå for offensiven, mens Premier League-kendte Nemanja Matic sammen med serbernes helt store stjerneskud, Sergej Milinkovic-Savic, skal holde styr på midtbanen. Sidstnævnte har potentiale til at blive VMs helt store samtaleemne og kan give Serbien den nødvendige x-factor for at klare sig videre fra en benhård gruppe.

De går videre fra Gruppe E:

Brasilien som klar etter og Serbien til at tage andenpladsen lige foran Schweiz.

TYSKLAND

En trup, der ikke engang har plads til eksplosive Leroy Sané, er ikke for sjov. De regerende verdensmestre har allerede hentet første trofæ i Rusland i optakten til VM ved at vinde Confederations Cup i juli 2017 med et B-hold for at teste alternative muligheder. Mindst lige så imponerende var Tysklands VM-kvalifikation, hvor man vandt ti kampe af ti mulige og sikrede en europæisk målrekord med 43 kasser.

Det mest imponerende ved Joachim Löws udvalgte er, at de spiller som et sammentømret klubhold. Nøglemanden hedder i år Toni Kroos, som med sin fodbold-IQ, præcision og kølige touch på bolden inspirerer holdkammerater til at komme ud over stepperne. Et par andre interessante emner er Marco Reus, der endelig får sin VM-deltagelse efter en slem skadeshistorik, mens kaptajn Manuel Neuer er tilbage mellem stængerne trods Marc-Andre ter Stegens imponerende sæson i Barcelona. Du kan roligt forvente, at Die Mannschaft klarer sig videre og kommer meget, meget langt. Det eneste, der egentlig taler imod Tyskland til at tage titlen i Rusland, er, at der ikke siden Brasiliens bedrift i 1962 er et land, der har formået at vinde VM to gange i træk. Men statistikker er jo også til for at blive brudt...

MEXICO

Gennem historien har Mexico blot misset VM fem gange, men holdet er altid lige ved og næsten. De seneste seks VM-slutrunden er mexicanerne røget ud i ottendedelsfinalerne, og en kvartfinale i år vil derfor være en kæmpe succes for El Tri. En præstation, de kun har klaret to gange før: i 1970 og 1986, begge år som værtsnation.

Til VM 2014 imponerede Mexico, og kvalen til VM 2018 var samme historie. Med tre gruppekampe tilbage var mexicanerne allerede klar til Rusland foran Costa Rica og Panama. I Gruppe F ligner Tyskland en sikker etter, og træner Juan Carlos Osorio ved også, at de store slag står mod Sverige og Sydkorea om den sidste livsgivende plads. Mexico råder over nok talent til at nuppe andenpladsen med blandt andre goalgetter Javier Chicharito Hernandez, playmaker Giovanni dos Santos, all-rounder Andres Guardado og lovende Hirving Lozano. Bemærk også, at hvis Rafael Marquez træder på banen i Rusland, har han repræsenteret Mexico ved hele fem VM-slutrunden - en rekord han kan tilskrive sig sammen med Lothar Matthäus og landsmand Antonio Carbajal.

SVERIGE

Ingen så det komme. Heller ikke svenskerne. Sidste år gjorde Sverige fodboldverden mundlamme med en hårdt tilkæmpet samlet sejr over Italien i to play-off-kampe. Det skal også huskes, at Sverige (i første del af æraen uden Zlatan) var havnet i en dynamitpulje i kvalifikationen med Frankrig, Holland og Bulgarien, hvor kun franskmændene sluttede over vores gule naboer. Det gør ikke bedriften mindre imponerende. Og nu ser det faktisk ud som om, at holdet er langt mere sammentømret og struktureret, end da Hr. Ibrahimovic var på holdkortet.

Sveriges styrke er uden tvivl den bomstærke defensiv, hvor Andreas Granqvist står klar til at afvise den ene topangriber efter den anden i luftrummet. Offensivt ligner svenskerne dog et af de tammeste mandskaber, og vi skal gennem ni opgør og helt tilbage til oktober 2017 for at finde en kamp, hvor holdet scorede mere en et enkelt mål på 90 minutter. Det virker heller ikke underligt, når angriberne hedder Marcus Berg og Ola Toivonen, som spiller i henholdsvis Al Ain og på Toulouses bænk. Udover Emil Forsberg er det desuden svært at spotte, hvor den svenske kreativitet skal komme fra, og med kompetente VM-modstandere som Tyskland og Mexico skal meget lykkes, før Sverige klarer sig videre fra gruppen.

SYDKOREA

Ved hvert eneste VM siden 1986 har Sydkorea været at finde blandt deltagerne. Det er i sig selv imponerende, men denne slutrunde ser dog ud til at blive en gentagelse af 2014s lunkne præstation fremfor 2002s bemærkelsesværdige fjerdeplads. Selv kvalifikationen til årets VM var besværlig, da man akkurat sikrede andenpladsen og direkte billet til Rusland efter en anspændt 0-0'er mod Usbekistan på sidstedagen kombineret med Syriens manglende evne til at besejre Iran.

Sydkoreas skæbne ser ud til at ligge hos Premier League-duoen Son Heung-min (Tottenham) og Ki Sung-yeung (Swansea), som tilfører holdet erfaring fra højeste niveau. Hvis Son, der har haft en imponerende sæson for Spurs, ikke rammer sit topniveau, er det utroligt svært at se koreanerne gøre sig gældende ved sommerens slutrunde, især med afbuddene fra Kwon Chang-hoon og Lee Chung-yong i tankerne. Sydkoreas mest spændende spiller hedder desuden Hwang Hee-chan - en ung gut med fart i støvlerne fra Red Bull Salzburg.

De går videre fra Gruppe F:

Tyskland og Mexico. Sverige kan drille, men meget skal lykkes.

BELGIEN

Hvis du råder over Romelu Lukaku på spids, Eden Hazard og Kevin De Bruyne som kreative genier og målmand Thibaut Courtois som sidste skanse, har du ingredienserne til succes. Belgien har alligevel endnu ikke formået at komme til semifinalen ved en stor turnering. 2018 skal være året for Belgiens gyldne generation - et pres, der ligger tungt på træner Roberto Martinez, som tog over for Marc Wilmots efter et skuffende EM i 2016.

Martinez har dog allerede gjort sig mindre heldigt bemærket blandt belgiske fodboldfans efter at have droppet Roma-stjernen Radja Nainggolan til sin endelige 23-mands-trup. En beslutning, vi heller ikke er enige i hos Unisport, men måske er det Martinez, som efter VM kan kigge alle kritikerne i øjnene og sige "hvad sagde jeg?". Udover Nainggolans fravær er en nylig skade til Vincent Kompany et potentielt problem for Belgien. Alligevel skal belgierne tages seriøst i år, og med holdets dybde i betragtning ligner vaffelnationen en dark horse til VM-titlen.

PANAMA

Efter en 2-1-sejr over Costa Rica i sidste kvalifikationskamp på et mystisk mål tilspillede Panama sig landets første VM-billet, hvilket - med rette - resulterede i en national helligdag. Panama har blot fire millioner indbyggere, men sluttede alligevel foran USA med en befolkning på ca. 320 millioner. At deltage ved VM er nok i sig selv for Panama, og forvent heller ikke mere.

Holdets colombianske træner, Hernan Dario Gomez, er måske Panamas største profil. Han fik Colombia til VM i 1998 og gjorde det samme for Ecuador i 2002. I år flyver han så til Rusland med VMs ældste trup med en gennemsnitsalder på 29,6, og der er ikke meget at forvente af Panama - hvis største spillerprofiler er de ukendte offensive kort i Luis Tejeda, Gabriel Torres og Blas Perez - selv om holdet blot tabte 0-1 til Danmark i marts.

TUNESIEN

Som ubesejret i kvalifikationen er Tunesien efter 12 års tørke endelig klar til en VM-slutrunde igen. Tunesien kvalificerede sig foran Den Demokratiske Republik Congo, Libyen og Guinea, og VM 2018 bliver landets femte i historien. Tuneserne har dog aldrig klaret sig videre fra gruppespillet, og lodtrækningen i december sidste år ser ikke ud til at hjælpe på den statistik.

Med en ny generation af spillere inklusiv Wahbi Khazri er holdets mål at besejre Panama. En skade til nøglespiller Youssef Msakni, som ikke klarede cuttet, giver uden tvivl hovedpine til træner Nabil Maaloul. Dog vil Tunesien stadig blive set som små favoritter mod Panama, men det virker næsten umuligt at tage point fra stærke nationer som Belgien og England.

ENGLAND

Forventningerne til England er med tiden styrtdykket efter en række pinlige præstationer i de seneste slutrunden - herunder 2014s gruppespils-exit og 2016s islandske tæv. Når man har verdens rigeste og mest populære hjemlige liga, har det den modsatte for ens landshold, og det har Englands seneste trænere fået at føle ved et tamt udvalg af spillere.

England er dog gået all in på talentudvikling, og med den nylige succes ved diverse ungdomsturneringer, er der en lys fremtid i vente for "The Three Lions". 2018 virker dog som at være en tand for tidligt til at forvente et stort resultat fra England. Træner Gareth Southgate råder over den andenyngste VM-trup (en gennemsnitsalder på 26 ligesom Frankrig), og nyudvalgte anfører Harry Kane skal først og fremmest fokusere på at få englænderne sikkert videre fra gruppen og undgå fiasko. Alt fra ottendedelsfinalerne og frem skal ses som en succes for England, der ser ud til at skulle spille med tre mand i bagkæden, selv om den kritiske befolkning - og især medierne - måske ikke er lige enige i dette...

De går videre fra Gruppe G:

Der skal et mirakel til, før det ikke er Belgien og England, der går videre.

POLEN

Det er første VM siden 2006 for Polen, hvis fans er klar til rejse til Rusland i store tal. Det ligner da også en af de sidste chancer for at præstere på højeste niveau for et Polen-mandskab med målmaskine Robert Lewandowski, som satte europæisk rekord med 16 dåser i kvalifikationen.

Polens hold ser stort set uændret ud i forhold til dem, der nåede kvartfinalerne ved EM 2016, hvor de tabte til de senere mestre fra Portugal efter straffesparkskonkurrence. Holdet er erfarent, og spillerne kan hinandens løbemønstre i søvne. Alligevel ligner forsvaret den største usikkerhed for polakkerne, især efter en 0-4-snitter mod Danmark i Parken - og en nylig skade til forsvarsklippe Kamil Glik gør ikke situationen bedre. Polens mulige redning er dog, at de er havnet i en af VMs mest åbne grupper, og de spås derfor stadig en pæn chance for at klare sig videre blandt de sidste 16, hvor enten Belgien eller England ser ud til at vente.

SENEGAL

Senegal er endelig tilbage i det fineste selskab for første gang siden den famøse VM-debut i 2002, hvor Papa Bouba Diop sænkede de franske regerende verdensmestre i åbningskampen, som første skridt på vejen til kvartfinalen. Kvalifikationen til årets VM var en hård nød at knække for senegaleserne, som endte med at vinde gruppen, blandt andet efter en omkamp mod Sydafrika (som ellers blev tabt i første omgang), der blev arrangeret efter en matchfixingsag mod første kamps dommer.

Træner Aliou Cisse, der var anfører for Senegal tilbage i 2002, vil kæmpe for at få sit hold til at opnå samme status som datidens helte. Ved VM i Sydkorea og Japan hed Senegals store profil El Hadji Diouf - i dag hedder han Sadio Mané. Med sin svimlende hurtighed har Mané været lige så effektiv for Senegal, som han har været for Liverpool, og side om side med en lang række spillere fra Europas store ligaer, blandt andre de fysiske pragteksemplarer Kalidou Koulibaly og Cheikhou Kouyaté, er der chancer for, at "The Lions of Teranga" bringer smil på vores læber ligesom for 16 år siden.

COLOMBIA

Med James Rodriguez som holdets store profil sprudlede Colombia ved VM 2014 indtil kvartfinalen, der blev endestationen for "Los Cafeteros". Inden 2014 havde man misset VM i 16 år, men i år er Colombia altså med for anden slutrunde i træk. Og de har talentet - samt lodtrækningens held - til at gøre det mindst lige så godt i Rusland som i Brasilien.

Selv om Colombia havde en problematisk kvalifikation, hvor man skulle vente til sidste spillerunde, før billetten var sikret, ser holdet ud til at have tilført ekstra power i offensiven i forhold til VM 2014. Colombianernes ultimative angrebsstjerne Radamel Falcao missede VM for fire år siden på grund af en skade, men i år står han sammen med den tidligere fisker Carlos Bacca klar til at garne på de russiske stadions. En bekymring for træner Jose Pekerman ligner førstemålmand David Ospina, der ikke har fået regelmæssig spilletid i Arsenal. Alligevel kan Colombia med komet Davinson Sanchez gå langt, og førstepladsen i gruppen virker langt fra usandsynlig.

JAPAN

VM 2018s sidste deltager er Japan. Træner Akira Nishino overtog holdet i april i år, efter forbundet gik hver til sit med Vahid Halilhodzic, der havde sørget for japansk VM-kvalifikation. Ikke ligefrem det ideelle optakt til et VM, og det er hovedårsagen til, at det er svært at vide, hvad man skal forvente af Japan.

Japanerne sluttede på førstepladsen i deres kvalifikationsgruppe, foran Saudi Arabien og Australien, og mens truppen har en mangel på stjernespillere, som de fleste VM-trupper har, kan Nishino og Japan regne med pålidelige spillere med europæisk rutine i Shinji Kagawa, Keisuke Honda og Shinji Okazaki, mens Southamptons Maya Yoshida skal holde styr på bagerste kæde. Japan ser ikke så sprudlende ud, som da de overraskede Danmark tilbage i 2010, men i en åben Gruppe H er alt muligt.

De går videre fra Gruppe H:

Colombia og Senegal foran Japan, men alt kan ske. Polen er på papiret stærke, men det bliver svært uden forsvarsgeneral Glik.